Online hypnose / Skype hypnose
Mange har svært ved at forestille sig, at man kan lave hypnose online via for eksempel Skype. Men hvis man tror hypnose ikke kan lade sig gøre online, er det fordi man har nogle forkerte forestillinger om, hvad hypnose er. Hypnose har for eksempel ikke noget at gøre med berøringer, energier eller lignende.
For hypnose er en naturlig tilstand man bringer sig selv i, for eksempel ved at blive guidet af en hypnoseterapeut. Og da der typisk ikke anvendes berøring i hypnose behandlinger, kan sessionerne sagtens foregå online over for eksempel Skype, FaceTime, Zoom eller lignende.
Det eneste forstyrrende element kan være, hvis der er en ustabil forbindelse, så der kommer huller i lyden. Det vil være forstyrrende, ligesom hvis man skal føre en almindelig samtale over Skype. Men hvis man har en nogenlunde stabil forbindelse, plejer det ikke at være et problem. Selv hvis forbindelsen helt ryger, vil man bare begynde at undre sig over, at der ikke bliver snakket, så man vil vende opmærksomheden ud til omgivelserne og dermed ud af hypnose tilstanden, som er en indadrettet tilstand. Så man kan ikke sidde fast i hypnosen, som nogle kan være bange for.
Hvis man ikke er vant til online sessioner, så man er nervøs for om man kan finde ud af det, kan det også være begrænsende faktor. Her kan det hjælpe at man tager nogle samtaler med venner eller familie online, så man bliver fortrolig med at tale med andre online. For der er flere fordele ved online hypnose sessioner.
Fordele ved online hypnose
Her er nogle af de fordele der kan være, ved at lave hypnose sessioner online:
- Ingen smitterisiko ved corona, influenza eller lignende
- Ingen transporttid
- Ingen transportomkostninger
- Man kan føle sig mere tryg, fordi man er hjemme i vante omgivelser
- Man kan selv sætte eller lægge sig der hvor man ligger bedst
- Man behøver ikke forlade sit hjem, hvis man har frygt for at gå ud
Forberedelse
Skype sessioner fungerer bedst, hvis du har headset med mikrofon. Så hav fundet det frem, og find et godt sted du kan sidde eller ligge ned. Det kan dog sagtens lade sig gøre at have sessioner uden headset.
Du bestiller online hypnose sessioner ligesom normale sessioner. Du skal bare skrive i notefelter under bestilling, at du ønsker sessionen online. Så vil du blive kontaktet inden session på mail, for udveksling af brugernavn oplysninger, eller hvad der ellers er nødvendigt til online hypnose sessionen.