Grundlæggende følelser, emotioner og hypnose
Vi har alle en følesans som hænger sammen med det, vi fysisk berører. Men derudover føler vi ting inde i os selv, som vi også beskriver som følelser. For at skelne mellem de to, kalder man de indre følelser for emotioner. Da det dog er almindeligt, at beskrive emotioner som følelser, vil jeg bruge ordet følelser i denne artikel.
De grundlæggende følelser, som vi er født med er:
Frygt
Vrede
Sorg
Overraskelse
Afsky
Glæde
De grundlæggende følelser er gennem menneskets udvikling blevet udvidet med mere komplekse følelser, som kan være et mix af de grundlæggende følelser. Komplekse følelser kan eksempelvis kan være:
Jalousi
Skyld
Skam
Flovhed
Anger
Følelser opstår typisk på baggrund af aktuelle oplevelser. Man føler for eksempel frygt, hvis man bliver præsenteret for noget frygtfuldt som en tiger eller for nogle en edderkop eller eksamen. Men følelser kan også opstå af indre tanker. Hvis man eksempelvis bare tænker på den frygtfulde situation, kan de negative følelser opstå.
Der er en generel opfattelse af at:
Vrede er er udadrettet negativ følelse
Frygt er en indadrettet negativ følelse
Sorg er en fortvivlet følelse
Glæde er en positiv følelse.
Men det kan være en subjektiv opfattelse. For paradoksalt nok, kan der ske en kodning af sindet, så man oplever noget positivt ved negative følelser. Hvis man eksempelvis er opvokset i et utrygt miljø, kan der ligge en form for tryghed eller sikkerhed i det utrygge, da det er den situation man er vant til. Det kan være så slemt, at man kan opleve frygt eller angst ved, at være for længe i rolige og trygge miljøer eller parforhold.
Hypnose eller mere specifikt hypnoseterapi kan ændre på følelser på flere forskellige måder. Hypnose kan eksempelvis ændre på grunden til, at man reagerer på specifikke situationer, eller i hypnosetilstanden kan man præge med mere positive følelser, så de kommer istedet for negative følelser.