Hypnose – Panikangst, Generaliseret angst, PTSD og Social angst
Her en en kort beskrivelse af angst i form af panikangst, generaliseret angst og social angst.
Desuden fortælles om hvordan en veltrænet hypnotisør kan anvende hypnose mod angsten i form af hypnoterapi.
Hvad er panikangst og generaliseret angst?
Ved panikangst og genereliseret angst ved man ofte ikke hvad der udløser angsten, kun hvilke situationer der har større tendens til at udløse et angstanfald. Man kan derfor gå konstant rundt og være bange for at få et angstanfald, hvilket stresser kroppen og sindet rigtig meget. Dette er meget ødelæggende for livskvaliteten og begrænser eller styrer typisk ens liv rigtig meget.
Hvad er Post Traumatisk Stress Disorder – PTSD
Hvis du har været udsat for voldsomme oplevelser som ulykker, krig, overfald eller lignende kan du få det man kan kalder for Post Traumatisk Stress Disorder – PTSD eller på dansk en posttraumatisk belastningsreaktion.
Hvis du har PTSD vil du typisk opleve nogle af følgende symptomer:
– flash backs eller drømme om de voldsomme oplevelser
– konstant alarmberedskab / konstant angst
– søvnproblemer
– koncentrationsbesvær
Det er som om kroppen hele tiden går med en oplevelse af, at de voldsomme oplevelser kan ske igen, og det på trods af, at man eksempelvis er kommet hjem fra krigszoner, eller der ikke er nogle mennesker omkring en til at overfalde én.
Hvad er social angst?
Ved social angst vil man have en angst, frygt eller overdreven nervøsitet når man er sammen med andre mennesker, og vil typisk føle sig meget vurderet af andre. Tankevirksomheden hos personen med social angst vil derfor handle meget om, hvad andre tænker om én. Den typiske og set i lyset af symptomerne normale reaktion på social angst er, at man har en tendens til at undgå sociale sæmmenhænge eller måske endda begynde at isolere sig fra andre mennesker. Da vi som mennesker er sociale og er afhængige af hinanden, er det dog ikke en god løsning at isolere sig. Men det er bare noget man gør, fordi lysten til at være sammen med andre mindskes. For det er ubevidste mønstre der begynder at styre adfærden.
Angsten kan i mange tilfælde også gå ud over ens selvværd eller selvtillid, fordi man føler sig unormal på grund af angsten.
Men der er ikke noget unormalt i angst. Faktisk oplever over 1/5 af befolkningen at have angst på et tidspunkt i deres liv.
Desuden kender de fleste folk angst følelsen, da de oplever den i form af en simpel fobisk tilstand, hvor angsten dog typisk er rettet mod noget mere specifikt.
Du kan læse mere om hypnose ved selvværd og selvtillid her:
Selvværd og selvtillid
Skype hypnosesessioner ved social angst
Ved social angst kan det i nogle tilfælde være en fordel at få behandling via Skype, som ikke kræver fremmøde på et nyt/fremmed sted og ikke kræver fysisk nærkontakt.
Angst for angsten
Rigtig mange oplever endda, at bare det at være bange for at få et angstanfald kan udløse selve angstanfaldet. Det opstår specielt efter et panikangst anfald. Dette fænomen kaldes angst for angsten. Man kan derfor også snakke om en følelsesfobi overfor angst.
Dette kan også være medvirkende til, at man får skyldfølelse, fordi man selv tror man fremkalder angsten. Men angst er et ubevidst fænomen, så man kan typisk ikke styre eller kontrollere angsten. Det er nærmest definitionen på angst, at man netop ikke kan styre eller kontrollere angsten.
Men med hypnose kan der typisk gøres noget ved angsten, så du behøver ikke at få ødelagt din livskvalitet på grund af angst. For hypnose er et godt redskab til at ændre på angsten, og i kombination med en hypnotisør der er uddannet i effektive NLP teknikker er det er meget effektivt værktøj mod angst og angsttilstande.
Første angstoplevelse
Første gang man oplever et panikangstanfald kan man godt blive meget bange og tro der er noget galt med kroppen. Derfor ringer mange 112 første gang de oplever angst, fordi man tror det er et fysiologisk problem. Men lægerne vil efter undersøgelser typisk forklare, at der ikke er problemer med hjertet eller hvad man frygter og derfor sende en hjem. Hvis man er blevet undersøgt, kan det dog for mange være med til at forstå, at det ikke er fejl i kroppen, men normale symptomer.
Symptomer ved angst
Typiske symptomer på angsten er:
- Hjertebanken
- Vejrtrækningsproblemer
- Kvælningsfornemmelser
- Svimmelhed
- Kvalme
- Sveden
- Rysten
- Tørhed i munden
- Uvirkelighedsfølelse
- Snurren i hænder, læber og hud
- Ondt i maven
- Tanker om at komme væk eller flygte
- Tankemylder
- Forvirrethed
- Manglende hukommelse
- mm.
En del personer med angst begynder at drikke, for at prøve på at dæmpe angsten, hvilket kan resultere i et alkohol misbrug.
Det er selvfølgelig aldrig en løsning, men derimod blot endnu et problem at kæmpe med.
Når angsten behandles for eksempel med hypnoterapi, vil det dog også være let, at komme fri af alkoholen.
Ved åndedrætsbesvær hvor man føler, at man ikke kan få vejret, kan nedenstående øvelse typisk hjælpe. Men den løser sjældent problemet.
Åndedrætsøvelse
Dette er en åndedrætsøvelse mod vejrtrækningsproblemer i forbindelse med angst.
Hvis man har problemer med at få vejret eller hive luften ind i lungerne, kan det typisk være fordi, man skal gøre det modsatte af hvad man gør. For hvis man hyperventilerer eller hiver efter vejret, har man typisk fyldt lungerne med luft, så der ikke kan være mere, og man opbygger kuldioxid i lungerne. Så det man skal have fokus på istedet er, at puste luften ud istedet, for at presse kuldioxiden ud af lungerne, så der kan blive plads til frisk iltholdig luft. Hvis man puster så meget luft ud som man overhovedet kan, og efterfølgende slapper af i lungerne, vil lungerne faktisk selv hive luft ind.
Du kan lige nu prøve, at puste så meget luft ud af lungerne, som du kan, og herefter slappe af i lungerne. Du vil så opleve, at lungerne selv hiver luft ind igen. Man kan stadig anstrenge sig, og hive endnu mere luft ind, men det er typisk det modsatte man skal fokusere på, hvis man oplever angst, altså at puste luften ud af lungerne.
For helbredelsen er det vigtigt, at forstå, at ligegyldigt om det føles som om kroppen er ved at gå fundstændig amok, så er der ikke noget farligt ved angsttilstanden i sig selv.
Som ved fobiske tilstande er angsten en beskyttelses funktion, hvor underbevidstheden vil beskytte mod noget. Men i modsætning til fobisk angst ved man typisk ikke hvad det er, der udløser angsten eller angstanfaldet.
Panikangst eller generaliseret angst kan i nogle tilfælde være startet med en fobisk angst, der har bredt sig til flere og flere ting eller situationer. Så hvis en fobisk angst breder sig, kan det være godt at få hypnose behandling mod fobien.
Læs mere om hypnose og fobier her:
Hypnose og fobier
Hypnose behandling mod angst
En veluddannet hypnotisør og hypnoterapeut kan guide dig i hypnose tilstanden, for at frigøre dig fra angsten, og for at indlære andre strategier til håndtering af angsten. I forhold til mange andre behandlingsformer er hypnose typisk en meget effektiv behandlingsform til alle angsttilstande.
Netop fordi man typisk ikke ved, hvad der udløser angsten, kan det dog tage lidt længere tid, at komme fri af generaliseret angst i forhold til ved fobiske tilstande – selv med hypnose behandling. For man kan ikke på samme måde teste sig selv, ved at nærme sig det angstprovokerende, og derved opleve forandringen. Der vil typisk være en tvivl og et vanemæssigt negativt fokus, som det kan tage længere tid at bearbejde.
Antal hypnose behandlinger mod angst
Det typisk antal hypnose sessioner ved panikangst og generaliserede angsttilstande er 2-6.
Grunden til at det typisk tager flere sessioner at behandle generaliserede angst tilstande er, at man ofte vil være i tvivl om man er fri af angsten, da man typisk igennem længere tid hele tiden har skulle være på vagt, og har haft tankemønstre omkring angsten. Og fordi netop angsten for at blive angst kan være et tema, der skal behandles seperat.
Angst behandling i Århus
For en hypnose behandling i Århus, kan du kontakte hypnotisør og hypnoterapeuten fra Århus hypnose klinik. For kontaktoplysninger på Århus hypnose klinik kan du se under fanebladet Kontakt: