Hypnose – Forbedring af præstationer
Hypnose bruges ikke kun til at løse problemer. Hypnose kan også anvendes til at forbedre sportspræstationer og til at øge indlæringen ved studie og opnå bedre mentale præstationer.
Hvis man oplever specifikke blokeringer i forhold til sin sportsgren eller man har nogle negative tanker i forhold til at læse eller studere, kan det skabe store forandringer, at komme fri af de blokeringer. Det kan eksempelvis være, at man ikke tror, man er god til det boglige, hvilket vil være begrænsende i forhold til at lære nyt. Eller man er bange for at yde sit maksimale ved sport på grund af tidligere uheld, eller tror bare ikke på, at det kan lade sig gøre, at blive den bedste, hvilket vil skabe en ubevidst modstand mod at præstere sit maksimale.
Hvis man derfor ønsker at præstere mere sportsmæssigt eller i forhold til det man studerer, vil man derfor typisk først bearbejde eventuelle begrænsende overbevisninger eller mentale blokeringer.
Her kan læse mere om præstationsangst, sceneskræk og eksamensangst
Herudover kan man skabe mere hensigtsmæssige tanker om sine præstationer, der vil medføre en øget præstation. I forhold til sport kan man eksempelvis vende oplevede fysiske begrænsninger til noget positivt, eller skabe øget tro på ens evner til at udføre specifikke handlinger ved sin sportsgren. I forhold til at studere eller læse kan man blive bedre til at fokusere, og igen skabe øget tro på at man vil præstere bedre til prøver og eksamen, der vil påvirke de faktiske resultater både i skolen, gymnasiet og universitetet.
Præstationsforbedringer med hypnose i Menneskeforsøg på DR3
I TV programmet Menneskeforsøg på DR3 d. 23/10-2014 blev demonstreret hvordan hypnose kan anvendes til, at forbedre fysisk præstation ved at forkorte løbetiden for en given distance og forbedre et eksamensresultat overraskende meget ved både hurtigere og bedre at kunne løse matematiske opgaver.
Præstationsforbedringer i DR Ultra
I DR Ultra programmet Fodboldhaderne der blev sendt 16/7-2021 hypnotiserede Jeppe Schjøtz youtuberen Morten Münster til at blive markant bedre til fodboldjonglering og præcisionsskud.
Erfaring med hypnose til præstationsforbedringer
Præstationsforbedring crossfit:
Hypnosen har virket. Jeg tænker ikke længere over mine udfordringer med at løfte vægte over hovedet og komme under mine Snatch. Jeg har også øget mine kg i mine clean løft med 10 kg. Så det hjalp mig med at rykke. Så tak igen
Flemming 49år
Beskrivelse af session mod dartitis (mistet finmotorik ved dartspil):
Jeg oplevede ikke, at det hjalp mig første dag, men over en tid på ca. 3 uger kunne jeg mærke, at det hjalp mig, og til sidst var det som om, jeg aldrig havde haft dartitis.
Jeg har nu været afsted igen, fordi det er begyndt at komme igen, men ikke i samme grad, men dog på vej.
Mine varmeste anbefalinger her fra.
Steven 45 år
For hypnose behandlinger til at forbedre præstationer kan du kontakte Jeppe Schjøtz fra Aarhus hypnose klinik. Jeppe har hjulpet flere professionelle sportsudøvere med at blive bedre, yde mere og overkomme begrænsninger. For kontaktoplysninger på Jeppe kan du se under fanebladet Kontakt: